På Frilandsmuseet

Kære Noah.
Somemrferiebrev for den 27. juli 2010.

Mandag den 26. juli var du netop kommet hjem fra farmors sommerhus, da du ringede til Farfar og sagde, at du gerne ville besøge ham. Farfar sagde, at vi ville komme tirsdag klokken 10. Du sagde : Citat: ”Det passer helt fint med klokken 10.” Dette blev dog lige bekræftet af dine forældre.

Tirsdag den 27. juli 2010: Farfar og jeg stod op, spiste morgenmad, smurte madpakker til os alle tre og lavede saftevand og dunke med vand.. Så kørte vi til Hyldestykket. Dér var ingen hjemme. Men heldigvis kom I kørende hjem lige efter og du kravlede ind i bilen sammen med din riskiks og Gustav (den svenske elg) og så gik det derudad til Frilandsmuseet.
Vi kom så tidligt, at vi nemt kunne parkere og det endda i skyggen. Der er nu gratis adgang til museet og vi gik ind og begyndte rundturen. Stalde og lader fandt du spændende, mens husene ikke havde nogen interesse. Vi mødte en sø, hvor vi kiggede efter fisk, vi mødte gæs, høns og haner, får og lam, sommerfugle og grise, der lå ned og hyggede sig i mudderet.
Vi kom tilbage og blev nu kørt en rundtur i hestevogn trukket af 2 brune jyske heste. Det var alle tiders. Vejret var sol, skyer og lidt vind. Efter turen sendte vi Farfar hen for at hente maden, mens vi to fandt et sted at spise under nogle træer, så du og jeg ”sad i tørvejr”, mens Farfar skulle sidde ude i regnen – hvis det altså havde regnet. Det gjorde det ikke !
Efter at have sat en masse dejlig mad til livs, løb du rundt og plukkede bellisblomster til Bedste.
Så pakkede vi sammen og kørte til Fredensborg for at lege med …. Biler. Der var lige kommet nogle nye biler til – som Bedste havde købt i Møllebækkens Købmandshandel i Karlstrup. Kort efter bad du om ”togporten” - den manglede du til din billeg med Farfar. Det var tommestokken, som Bedste havde givet dig sidste gang. Den fungerer upåklageligt som bom – især, når du sætter lyd på. Så lyder du lige så højt som den rigtige bom, der går ned og spærrer for bilerne, når Lille Nord skal passere.
Billegen blev jævnligt afbrudt af, at du og Farfar cirka hver halve time løb op for at se toget komme og bommene gå og ned.
Sent på eftermiddagen kørte vi dig hjem igen til Mor, Sofia og Far. Vi blev lidt og hyggede og fik en dejlig kop kaffe, mens du lynhurtigt fik smidt alt tøjet og hoppede og dansede rundt, det bedste du havde lært.
Tak igen for en dejlig dag sammen med dig. Du er et dejligt menneske at være sammen med og lære af. Til tider meget voksen og til andre tider meget barnlig. Du er en skøn unge.
Kærlig hilsen fra Farfar og Bedste.