1 april 2010 flytter vi til Brådebæk i Hørsholm. Med lillesøsters ankomst har vi brug for noget mere plads. Du er et udebarn, som elsker at være meget ude i den friske luft. Derfor skal vi nu også have en have hvor du kan slå dig løs. Du har været med oppe og se huset et par gange, og du elsker at være der, da der er god plads til alle dine biler. Du er udmeldt af Konkyliens vuggestue på Østerbro, og skal starte i Børnehuset i Høsterkøb, 1 april. Det er en børnehave med 27 børn, som ligger i et dejligt grønt område. Mor og Far håber inderligt at du falder godt til der og bliver ligeså glad for denne børnehave som du har været for vuggestuen på Østerbro. Vi glæder os alle til at flytte, men vi kommer også til at savne København samt området ved Langelinie. Det er nok mest Mor som kommer til at savne vores storbysliv!!
torsdag den 4. marts 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar