Idag fylder du 2 år. Vi stod op kl 6.00, og du fik dine første gaver af Far og Mor. I vuggenstuen havde de hængt et fint skilt op hvorpå der stod "Noah 2 år". Så alle sagde tillykke da de så dig. Pædagoger, børn og deres forældre. Det var lidt hyggeligt. Mor havde taget en halv fridag, og kl lidt i 14.00 kom jeg over i vuggestuen med flødeboller til alle. Du var pave stolt da du skulle dele dem ud. Da vi kom hjem lå der et fødselsdagsbrev fra Mormor. Det kunne spille en sjov melodi når man åbnede det, og så var kuverten fuld af balloner. Far kom hjem kl 16.30, og så havde mor lige købt en ekstra fødselsdagsgave til dig. Du blev bare så glad da du pakkede gaven op og så at det var en bybus og en lastbil med container på. Jubie, det var lige dem du havde kigget på i BR. Vi fik Take Away til aftenmad og efter en tur i Netto sammen med Mor, ja så kunne du ikke mere. Far og Mor håber du har haft en rigtig dejlig dag, og fået lige præsis det som du har ønsket dig. Kys og knus fra dine forældre Noah pakker sin første gave op
tirsdag den 24. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar