torsdag den 31. juli 2008

Lego Duploland.

I vores sommerferie var vi i Legoland. Det var en kæmpe succes og vi har besluttet at det skal være en årlig begivenhed i vores lille familie. Vi var der fra kl 10.00 til 20.00, og vejret var fantastisk. Knap 30 grader. Du var slet ikke til at styre, og løb rundt fra det ene sted til de andet. Det bedste sted var Duploland, der var vi rigtig mange gange i løbet af den dag. Du kunne slet ikke beslutte dig for hvad du skulle lege med, for der var så meget. Så du løb rundt om dig selv mange gange. Ellers var vi ude og køre med toget, i Safaribilerne, og på ekspedition til Atlantis. En super god dag for os alle 3 .
Noah i Duploland
Du er ikke bange for de store børn. Her har du lige overtaget styringen fra den store pige..
Noah hilser på en af de lokale. Hun sidder med en lille Legohund på skødet. Den vil Noah gerne klappe.
En politibil som kan sige en masse larm når man trykker på knapperne.
Midt i Legoland er der et flot springvand. Det var dejligt at løbe der og blive kølet lidt ned i sommervarmen

Ingen kommentarer: