torsdag den 27. marts 2008

Noah og Lærke

Du er nu blevet 13 måneder, og du trives på bedste vis. Du har tabt dig lidt, ikke at det gør noget, men faktisk er det fordi du er begyndt at gå. Du har taget dine første skridt i en alder af 13 måneder. Du kan tro Mor var pave stolt den dag jeg hentede dig i vuggestuen. Pædagogerne fortalte at du var begyndt at gå. Det så bare så sødt ud. Mormor har været meget sammen med dig i denne måned, da Far har været en del væk pga. sit job. Faktisk har hun været hos os i sammenlagt 2 uger. I denne måned har Far og Mor været væk fra dig i 7 dage. Det har Mor aldrig prøvet før. Vi har været på ”Voksenferie” i New York. Ikke at du ikke måtte komme med, men du ville få det meget bedre hjemme i dine vante omgivelser, sammen med familien. De første 2 dage kom Farmor og passede dig, herefter tog Mormor og Lasse over. Du har simpelthen haft det fantastisk og har slet ikke savnet Far og Mor. Den sidste dag blev du desværre syg, og da Mor fik beskeden i New York blev jeg rigtig ked af det. Så ville jeg bare hjem. Da vi kom hjem tog vi til lægen med dig, men du havde bare fået en virus som åbenbart er i vuggestuerne lige for tiden. Du var bare fyldt med masser af røde knopper, og så var du helt hævet i den ene side af kinden. Der fandt vi så ud af at du var ved at få et par tænder samtidigt. Det er blevet meget bedre med dit lidt hidsige temperament… og du er holdt op med at ligge dig ned på gulvet og sparke med arme og ben når du ikke lige får din vilje. Faktisk tror jeg vi kan takke Mormor for det, da Far og Mor er rigtig slemme til at forkæle dig. Vi har været nød til at købe en klapvogn til dig, da du nu er blevet så stor at du ikke gider sidde i barnevognen længere. Du vil helt op og se hvad der sker… og så vil du køre fremad, og ikke længere se verden bagfra. Herudover er vi begyndt at gå på legepladsen, og det synes du er skægt. Især når du sidder i sandkassen eller får en tur på rutsjebanen.



Imens Far og Mor var i New York, sov du sammen med din kusine Lærke og Mormor
Ih, hvor I hyggede jer tidligt om morgen.

1 kommentar:

SBTVD sagde ...

Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my blog, it is about the SBTVD, I hope you enjoy. The address is http://sbtvd.blogspot.com. A hug.http://sbtvd.blogspot.com/