mandag den 14. januar 2008

Noah kravler

KLAR, PARAT.........
START!!!!!!!

Jubie....du er blevet SÅ dygtig til at kravle. Far var bange for at du aldrig lærte det, men selvfølgeligt gjorde du det. Du blev altså 10 måneder inden du begyndte at kravle. Det startede så småt i juleferien 2007. Da du kom tilbage i vuggestuen i januar, gik det bare stærkt. I løbet af få dage kravlede du rundt, som om du havde en raket i bagdelen. Alle i vuggestuen siger at du er blevet så glad for at du selv kan komme rundt. Nu behøver du ikke vente på at der kommer en voksen og henter dig. Du vil rigtig gerne lege med de lidt større drenge i vuggestuen. De er alle 2 år. Så du kravler rundt efter dem, og vil være hvor de er. De synes det er helt okay. Du er en populær lille fyr blandt de andre børn. De holder så meget af dig. Pædagogerne siger at det næsten er for meget. De vil kramme dig, give dig sutten, løfte dig,osv. De sørger for at du har det godt, og ikke mangler noget. Engang imellem bliver det for meget for dig, og så siger du fra. Og det er du også rigtig god til siger pædagogerne.





Ingen kommentarer: