søndag den 27. januar 2008

Så er det fyraften!

Når du og Mor kommer hjem fra Vuggestuen sidder vi altid lige og leger lidt på gulvet, inden der skal laves aftensmad. Det er så hyggeligt, og du nyder at sidde med dine klodser og biler. Så spiser vi en MARIEKIKS, og får en tår vand. Du er glad for at gå i vuggestue, men også glad når mor kommer for at hente dig. Så ved du at nu skal du hjem i vante omgivelser hvor du er midtpunkt. Du kommer i seng ca kl 19.30 og sover til 5.30-6.00. Hej, Noah skat!!
Noahs lastbil og gåvogn med klodser
Ja, man skal være vaks...vognen triller....
Puha...de smager ikke ligeså godt som Mariekiks!
Du elsker at lege med biler.

Supermand!

Mor har købt en supermandsdragt til dig. Den skal du have på til fastelavs festen i vuggestuen d 5 februar, 2008. Vi skulle lige prøve den da vi kom hjem....og den passede perfekt. Jeg tror også du følte at du næsten kunne flyve. PAS PÅ.....her kommer Supermand!
1-2-3 og så flyver du
Tror I jeg vinder for bedst udklædning??

11 Måneder

Du har nu rundet de 11 måneder, og hold op der er sket meget. Specielt de sidste 2 måneder. Det går fantastisk i vuggestuen, og pædagogerne og de andre børn er rigtig glade for dig. Du græder stadigvæk når Far og Mor efterlader dig om morgen, men vi kan høre at du stopper, inden vi når helt ud af døren. Din ynglingspædagog Anette, siger du er en glad lille fyr, som kan charme bukserne af enhver. Når I alle sidder ved bordet om eftermiddagen og spiser boller og får mælk, så er det typisk dig som underholder. De andre børn sidder bare og kigger på dig. Du elsker at komme med ud og handle. I går da vi var i Føtex...lige i myldertiden, sad du i vognen og filmede med ALLE. Folk kom hen til Far og Mor og sagde at det var vel nok en glad lille dreng. Du er blevet rigtig god til at omgå folk som du ikke kender. Før i tiden skreg du, men nu er du ligeglad. Det er dejligt. Du vejer 12 kilo og måler 79 cm. Du spiser meget i løbet af en dag. Du er helt vild med Byggrød, så det får du normalt til aftensmad. Til morgenmad spiser du havregrød eller Yoghurt, (helst den med vanilie og kiwi)og en bolle med smør. Til middag får du hvad de nu servere i vuggestuen, men kan godt lide en stykke rugbrød med leverpostej. Du er trappet ned med modermælkserstatningen, og drikker kun 1-2 flasker om dagen. Det er helt slut med at drikke vælling. Den er erstattet med en god flaske sødmælk. Så det er ikke så underligt at du vejer det du gør.... du tager jo godt fra i løbet af dagen. Du har de sidste 1-1/2 månede sovet sammen med mor. Det skal være slut nu, for Mor sover ikke så tungt når vi sover sammen. Det er rigtig hyggeligt at putte med dig, og det synes du også. Hver nat kommer der lige en hånd over for at mærke om Mor stadigvæk ligger ved siden af dig. De sidste 3 nætter har du sovet i din egen seng. Vi har flyttet din seng ind ved siden af Mor, men du sover i den, og Mor kan give dig sutten hvis det bliver nødvendigt. Mor og Far synes du er verdens dejligste baby, og vi nyder tiden sammen med dig.

Ude på ballade...

Du er 11 måneder og en rigtig lille ballademager. Efter du er begyndt at kravle, har vi været nød til at flytte lidt rundt i lejligheden. Du hiver bladene af vores blomster og vælter jorden ud på gulvet. Du åbner alle skabe og hiver alt ud.. Højtalerne får nogle ordenlige slag, det samme gælder vores fjernsyn. En dag stak du hånden ind i videomaskinen og så skreg du da du ikke kunne få den ud igen. Ledninger og kontakter er meget spændene i dit univers og derfor bliver det også studeret grundigt. Dit sidste nye påfund er at smide ting ned i toilettet. For det meste er det dine sutter og toiletruller som du putter derned. Så vi skal hele tiden huske på at lukke låget på toilettet, ellers går det galt. Du synes også det er spændene når Far og Mor er i brusebad. Så kommer du kravlende ud på badeværelset og hiver forhænget fra. Du bliver pladder våd, men det betyder ikke så meget, så længe du kan se hvad der sker. Ih hvor har du det skægt.
Du er så dygtig til at rejse dig op



mandag den 14. januar 2008

Noah Linselus



Noah kravler

KLAR, PARAT.........
START!!!!!!!

Jubie....du er blevet SÅ dygtig til at kravle. Far var bange for at du aldrig lærte det, men selvfølgeligt gjorde du det. Du blev altså 10 måneder inden du begyndte at kravle. Det startede så småt i juleferien 2007. Da du kom tilbage i vuggestuen i januar, gik det bare stærkt. I løbet af få dage kravlede du rundt, som om du havde en raket i bagdelen. Alle i vuggestuen siger at du er blevet så glad for at du selv kan komme rundt. Nu behøver du ikke vente på at der kommer en voksen og henter dig. Du vil rigtig gerne lege med de lidt større drenge i vuggestuen. De er alle 2 år. Så du kravler rundt efter dem, og vil være hvor de er. De synes det er helt okay. Du er en populær lille fyr blandt de andre børn. De holder så meget af dig. Pædagogerne siger at det næsten er for meget. De vil kramme dig, give dig sutten, løfte dig,osv. De sørger for at du har det godt, og ikke mangler noget. Engang imellem bliver det for meget for dig, og så siger du fra. Og det er du også rigtig god til siger pædagogerne.





lørdag den 12. januar 2008

Nytårsaften 2007

Anders sammen med Gustav og Sofia
Mor sammen med aftens kok, Mikkel
Gustavs Mor, Henriette og Mor
Kl er 23.59... og du er vågen. Du vil ikke gå glip af rådhusklokkerne og champagne. Mor har dig på armen. I sofaen sidder Annemarie og Rune sammen med Luka og Sofia. Sofia er 14 dage ældre end dig!

Besøg af mødregruppen.


Lørdag d 12 januar 2008 havde vi besøg af mødregruppen. Vi har ikke set dem i godt 4 måneder da Mor er begyndt at arbejde, og du er startet i vuggestue. Det var bare SÅ hyggeligt at se dem igen, og I små guldklumper er bare blevet så store. I kravler rundt, og er ikke til at styre. Specielt dig, Noah.... du er vild. Mor skulle hele tiden passe på at du ikke var for voldsom overfor de andre børn. Nu er du jo startet i vuggestue, og har lært hvordan man "overlever" en dag sammen med børnene der. Da du er den mindste i vuggestuen, har du lært at bide fra dig hvis der noget der ikke passer dig. Så du er en vildbasse!!! I er alle fra februar 2007, dvs. I er knap 11 måneder på disse billeder. Og 2 af børnene skal allerede være storebrødre til sommer!!
Lille Alma. Hun er en vildbasse ligesom dig!
William sammen med hans Mor, Tina. William skal være stroebror til August!
William hygger sig med Noahs Tiger
William og Alma

Der var gang i gade med 6 små børn
I var OVERALT.
Sofie læser Peter Plys for Alma, Noah og Ella.
Her er Morgan. Han skal også være storebror til September
Ella sammen med sin Mor, Sofie.