Idag har du været til den store børneundersøgelse hos lægen. Alt blev tjekket, bla. reflekser, hjerte og lunger, og du blev målt og vejet. Du måler 69 cm og vejer 8,7 kilo. Din vægt er lidt over gennemsnittet, men det er bare et tegn på at du trives. Lægen har skrevet i din bog, "fin trivsel og udvikling". Hun syntes at du var ekstrem opmærksom, og meget nysgerrig efter din alder. Da selve undersøgelsen var færdig skulle du vaccineres, og det var et stik i den ene lår.... AV! Du er bare sådan en stor dreng, og der var slet ingen ballade med dig, heller ikke da vi sad 1/2 time i venteværelset og ventede på at det blev vores tur. Du tog det hele som en oplevelse. Da du havde været SÅ dygtig hos lægen, gik du og Mor i Fætter BR på vejen hjem. Her fik du en gåbil der kan sige forskellige kliklyde. "Se min fine gåbil"
"Den kan sige en masse sjove lyde"
"IH hvor jeg glæder mig til at jeg kan sidde på den"
torsdag den 16. august 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar