Vi er lige kommet tilbage til København, efter en dejlig påskeferie hos mormor og Lasse i Horsens. Du er blevet forkælet hele ugen, med gaver og masser af opmærksomhed. Den grønne frø har du fået af din onkel Claus. Det er en sparebøsse, så du kan begynde at spare op til din første BMW!! Mors barndomsveninde Berit var også på besøg, så hun kunne se dig. Berit er gravid. Så der kommer snart en ny legekammerat som du kan lege med, når vi er i Horsens. Du er 7 uger gammel nu, og i de 7 uger har Lasse ikke haft mulighed for at holde dig endnu. Som han siger " der er altid så mange som gerne vil holde dig". Nu fik han endelig lov til at holde dig, for første gang.
Mor
Ingen kommentarer:
Send en kommentar